QuickTime - Åbne og afspille arkiver/filer i en webbrowser

background image

Åbne og afspille arkiver/filer i en webbrowser

Med QuickTime-plugin (en del af den gratis QuickTime-software) kan du i web-
browseren afspille de fleste typer multimedier, der findes på Internet. På nogle
websteder afspilles film automatisk. På andre websteder skal du klikke på et billede
eller på knappen Afspil.

Når en film afspilles på en webside, vises der som regel knapper, som du kan bruge til
at afspille og afbryde filmen, spole frem og tilbage samt justere filmens lydstyrke.

Hvis du vil afspille en film i en webbrowser, skal du gå til webstedet og følge stedets
instruktioner i, hvordan du ser filmen.

Vælg et kapitel på
lokalmenuen for at
hoppe til det
pågældende kapitel.

Lydstyrke

Afspil/pause

Spol tilbage; spol frem

QuickTime Pro-menuen

Afspilningsmærket

background image

Kapitel 1

Bruge QuickTime Player

13

Med QuickTime Pro kan du også arkivere/gemme filmen på harddisken (hvis filmens
udgiver tillader det). Du arkiverer/gemmer en film fra Internet ved at klikke på den pil,
der peger nedad, til højre og vælge “Arkiver/Gem som QuickTime-film” eller “Arkiver/
Gem som kilde” på menuen QuickTime Pro. Hvis det er en RTSP-film (Real-Time
Streaming Protocol), arkiveres/gemmes en lille “film med henvisninger” til den faktiske
film på Internet.

På webstedet om QuickTime findes en række QuickTime-film (inklusive de nyeste
forfilm), som du kan se i webbrowseren. Gå til www.apple.com/dk/quicktime/.

Justere afspilningsindstillinger til Internetfilm

Når du ser film på Internet, starter afspilningen automatisk. Men du kan hente hele film
til din harddisk, før afspilningen starter, så du kan vise filmene, når det passer dig.

Du henter film, før afspilningen starter (i Mac OS X) på følgende måde:

1

Vælg QuickTime Player > QuickTime-indstillinger, og klik på Browser.

2

Fravælg “Afspil film automatisk”.

Du henter film, før afspilningen starter (i Windows) på følgende måde:

1

Vælg Rediger > Indstillinger > QuickTime-indstillinger.

2

Vælg Browser.

3

Fravælg “Afspil film automatisk”.

For at undgå at skulle hente film og billeder, hver gang du viser dem på et websted,
kan QuickTime arkivere/gemme disse arkiver/filer i et lagringsområde kaldet en buffer.
Hvis du viser en film eller et billede flere gange, kan det forbedre ydeevnen, hvis du
indlæser dem i bufferen. Hvis QuickTime skal indlæse de film og billeder, du viser på
Internet, i en buffer, skal du vælge “Arkiver film i diskbuffer”. Du vil måske ikke være
interesseret i at vælge denne mulighed, hvis der ikke er nok ledig plads på harddisken,
til at du kan oprette en buffer, eller hvis du af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at
opbevare filmdata i et bufferarkiv.

Du kan vælge størrelsen på bufferen ved at ændre indstillingen til Str. på buffer til
filmoverførsel. Størrelsen af bufferen afhænger af mængden af ledig plads på
harddisken. En større buffer kan indeholde flere arkiver/filer (eller større arkiver/filer),
men den optager mere plads på harddisken.

Når bufferen i QuickTime har brugt al den plads, der er reserveret til den, slettes ældre
emner automatisk fra bufferen, når der tilføjes nye emner. Du sletter bufferen ved at
klikke på Tøm overførselsbuffer (i Windows skal du vælge Hent buffer i QuickTime-
indstillinger og klikke på Tøm buffer). Du kan evt. tømme bufferen af sikkerhedsmæssige
eller private årsager eller for at frigøre plads på harddisken.

background image

14

Kapitel 1

Bruge QuickTime Player

QuickTime registrerer automatisk hastigheden på Internetforbindelsen, så du får
QuickTime-indhold med den højeste kvalitet, som Internetforbindelsen kan arbejde
med. Hvis de film, du ser på Internet, ikke vises korrekt, kan det muligvis hjælpe at
ændre hastigheden på forbindelsen.

Hvis du vil ændre forbindelseshastigheden i Mac OS X, skal du åbne QuickTime-
indstillinger og klikke på Streaming. I Windows skal du åbne QuickTime-indstillinger
og vælge Forbindelseshastighed.

QuickTime prøver at afspille de versioner af filmen, der er godkendt til den forbindel-
seshastighed, du vælger. Hvis du vælger en lavere hastighed end den faktiske, kan
resultatet blive en film i en mindre størrelse og lavere kvalitet, end din forbindelse
faktisk understøtter.

Hvis du vælger en hastighed, som er højere end forbindelsens faktiske hastighed,
afspiller QuickTime måske filmen i ryk, fordi der afsendes flere data, end forbindelsen
kan arbejde med.

Hvis du ikke ved, hvor hurtig forbindelsen er, kan du spørge Internetudbyderen.

Hvis du ændrer indstillingen af din forbindelseshastighed og senere ønsker, at
QuickTime automatisk skal registrere hastigheden igen, skal du vælge Automatisk
på lokalmenuen Hastighed til streaming (i Mac OS X).

Du indstiller forbindelseshastigheden til Internet i Windows ved at vælge Rediger >
Indstillinger > QuickTime-indstillinger og derefter følge ovenstående anvisninger.

Direkte streaming

QuickTime indeholder Direkte afspilning, en teknologi, der nedsætter buffertiden
(ventetiden) utroligt meget, når du ser på streaming video. Direkte afspilning giver dig
fantastiske muligheder for at søge hurtigt rundt i filmen, som om den lå på harddisken.

Du skal have en bredbåndsforbindelse, før du kan bruge Direkte afspilning.
Reaktionshastigheden for Direkte afspilning påvirkes af båndbredde samt af indholdets
størrelse (dvs. datafrekvens). Reaktionshastigheden kan også afhænge af, hvilken codec
der er brugt til komprimering af den pågældende video-stream.

Direkte afspilning er som standard slået til. Hvis der opstår problemer med streaming af
video, kan du ændre ventetiden (træk mærket Afspil) eller slå Direkte afspilning fra (åbn
QuickTime-indstillinger, og klik på Streaming).

Se streamede arkiver/filer bag en firewall

QuickTime-streaming vælger den bedste protokol (en metode til kommunikation via
Internet) til dine behov. QuickTime-streaming bruger typisk RTSP-protokollen (Real-
Time Streaming Protocol) for at sikre den bedste ydeevne. Hvis netværksforbindelsen
er beskyttet af en såkaldt firewall, skal du måske bruge HTTP-protokollen i stedet.

background image

Kapitel 1

Bruge QuickTime Player

15

Du bruger HTTP-streaming (i Mac OS X) på følgende måde:

1

I QuickTime Player skal du vælge QuickTime Player > QuickTime-indstillinger (eller åbne
Systemindstillinger og klikke på QuickTime).

2

Klik på Avanceret.

3

Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling af transport.

4

Vælg HTTP på lokalmenuen Transportprotokol.

Du bruger HTTP-streaming (i Windows) på følgende måde:

1

I QuickTime Player skal du vælge Rediger > Indstillinger > QuickTime-indstillinger.

2

Vælg Avanceret.

3

Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling af transport.

4

Vælg HTTP på lokalmenuen Transportprotokol.

Hvis QuickTime automatisk konfigureres til din firewall, kan du nu se QuickTime-film vha.
streaming. Hvis du stadig har problemer, kan du kontakte din netværksadministrator
eller læse oplysningerne på Apples websted om QuickTime
(www.apple.com/dk/quicktime/).

Indstille QuickTime til at håndtere flere eller færre arkiv-/filtyper (MIME-
indstillinger)

Når arkiver/filer hentes fra Internet, tildeles hvert arkiv/hver fil en MIME-type for at vise,
hvilken type arkiv/fil det er. Din browser holder styr på, hvilken plug-in der skal bruges
til at vise de forskellige arkiv-/filtyper.

QuickTime kan vise mange forskellige typer arkiver/filer. Du kan få QuickTime til at
håndtere flere eller færre arkiv-/filtyper ved at redigere MIME-indstillingerne. Hvis du
redigerer listen, kan du vende tilbage til standardlisten ved at følge instruktionerne
nedenfor og klikke på Brug standarder.

Du redigerer MIME-indstillinger i Mac OS ved at åbne QuickTime-indstillinger og klikke
på Avanceret. I Windows skal du vælge Rediger > Indstillinger > QuickTime-indstillinger,
vælge Browser og klikke på MIME-indstillinger.